Klinik Nova

Facts & ofte stillede spørgsmål

Find svar på dine spørgsmål om fodpleje og behandlinger – Ofte stillede spørgsmål på Klinik Nova

Her finder du korte faktablokke og ofte stillede spørgsmål om fødder.
Mvh Kim & Vivi Maarup

Jeg sliber min hårde hud med en fodfil. Er det ok?

Sv.
Som udgangspunkt er enhver slibning ikke godt for huden. Huden opvarmes ved friktionen / gnidningen, og som modreaktion sætter huden til modværge ved at danne… ny hård hud. Det bedste er at “høvle” den hårde hud væk med en hårdhudshøvl.

Mine fødder lugter. Også selv om jeg vasker dem hver dag.
Hvad skyldes det?

Sv.
Når vores fødder sveder, kommer sveden i forbindelse med de naturlige bakterier på vores fødder. Ud af denne forbindelse dannes der “smørsyre”, som har denne karakteristiske og mindre flatterende lugt.
Den opstår, også selv om vi vasker vores fødder dagligt.
Dog siger det sig selv, at jo længere tid der går mellem fodvask, jo mere lugt kommer der, men selv en daglig vask eliminerer ikke problemet sidst på dagen.
Det er meget forskelligt fra person til person hvor “produktivt” vores fødder danner smørsyre, og derfor kan nogle gå en dag igennem uden problemer, og andre har “sure tæer” efter få timer. – og skoene lugter harske.
Der er ikke så meget at gøre ved en heftigt svedproduktion / kraftig bakteriekultur.
Men .. fornuftige tiltag kunne være..
1:
Man kan vaske sine fødder dagligt, – maks 2 gange dagligt. Vigtigt: Brug en sæbe med en lav / netral ph værdi. (Se Apotekeren.dk)
Smør evt. med en allergitestet fugtcreme.
2:
Skift strømper HVER dag eller 2 gange om dagen. Vask strømperne ved 70 grader. Herved dræbes bakterier.
3:
Man bør bruge to eller flere par sko at skifte med i ugens løb, og hyppigt rense skoene. Man kan supplere med at sprøjte dem en gang om ugen med “Rodalon“.
Rodalon dræber bakterier og svampe. Efter sprøjtning skal skoene lufte mindst et døgn. Dette fjerner en del af lugten, men der kan reelt gå uger med gentagne behandlinger før de er lugtfri.
Brug ALDRIG Rodalon direkte på huden.

Man skal passe på ikke at bruges kradse midler til fødderne, da disse som regel har en side-effekt. Typisk kan de forringe hudens trofik (kvalitet) eller give allergi.

Jeg døjer meget med svamp. Er det fordi jeg ikke vasker mine fødder eller fordi jeg ikke tører dem ordentlig?

Sv.
Svamp kommer fra svampesporer der er mikroskopisk små. Vi kan sagtens have svampesporer på vores hud, uden det bliver til egentlig svampeangreb. Det der udløser et egentligt svampeangreb er hvis f.eks:

1: Vores huds forsvar er nedsat. Det kan være ved sygdom eller i perioder med stress. Når hudens forsvar er nedsat (huden trofik er forringet) gennembryder og angriber bakterier og svampesporer lettere hudens yderste lag. Derfor oplever mange at svampe kommer i perioder af ens liv, og igen forsvinder igen i lange perioder.
Eller hvis f.eks..

2: Vores fødder er varme konstant / det meste af dagen

3: Vores fødder er fugtige konstant / det meste af dagen.

.. Svamp i udbrud sker ved typisk en kombination af ovenstående.

Det er vigtigt at behandle svamp i udbrud hurtigst muligt. Så er det forholdvist let, og kan faktisk klares med een behandling (Lamisil once). Lader man svampen brede sig så den også går i neglen, og ned under denne, kan det være en længere omgang. Det er vigtigt at du bliver diagnosticeret af din læge, som også kan fortælle om behandlings-mulighederne.

NB.-

Når man har behandlet foden for svamp, er det MEGET vigtigt, også at udrydde svampesporer i sko og strømper. Vask strømper ved minimum 70 grader. Sko der kan tåle det lige så. Ellers skal sko sprøjtes med Rodalon spray.
Hvis disse tiltag ikke foretages, vil svampesporerne i dit fodtøj straks angribe din hud igen, og det hele er spildt. Det er desværre noget mange glemmer at vejlede om.

Vidste du at fødder kan svede op til en halv deciliter i løbet af en dag! 
Hvis vandet ikke kan fordampe, vil din fødder befinde sig i “en regnskov”

Se også “How much do feet sweat in a day” og foot-facts (en “pint” er godt en ½ deciliter svarende til et standard drikkeglas.)
Se også “Hvad vi behandler”

Der er i branchen desværre en udbredt holdning til at fugtige fødder / opløst hud / svamp skyldes at patienten ikke tørrer sine fødder ordentligt. Hvis man “ikke tørrer sine fødder ordentligt”, vil der typisk side et par milliliter vand tilbage. Dette spiller derfor en meget lille rolle, i forhold til at vi selv sveder op til en halv deciliter ud om dagen. Mange patienter får derfor fejlagtigt den opfattelse at “det er deres egen skyld”.
Problemet ligger i at sveden ikke kan fordampe. Eneste hjælp er åndbart fodtøj i naturmaterialer, sandaler, bomuldsstrømper samt bare fødder hvor det er muligt etc.

Hvor tit har jeg brug for en almindelig fodbehandling?

Sv.
En tånegl gror ud på ca 12 måneder (Ca. halvt så hurtigt som fingernegle).
Det fleste vil opleve en optimal behandlings-rytme med ca. 5 ugers mellemrum.
Patienter med hypercallositet (ekstrem hårdhudsdannelse) vil dog skulle påregne callositetsbeskæring hver 14. dag. Derfor har vi også delbehandlinger. Og er der specialbehandling såsom bøjle, indlæg eller andet i spil, vil frekvenser til tider også være hyppigere.

Jeg har fodvorter. Hvad kan der gøres?

Fodvorter er en pestilens. De kan være begrænsede til en enkelt elller få vorter, men de kan også brede sige over flere kvadratcentimeter. Sidder de under foden er de specielt problematiske, da vi jo i sagens natur træder på dem. Der kan dannes sår og blotlagt hud ved vortens rod, og det kan være meget smertefuldt. Vorter, er lige som med svamp, noget der kan komme og gå. En vorte dannes af en virus kladet human papilloma virus, forkortet HPV. Denne virus smitter meget let via direkte berøring, men den kan også smitte via f.eks badeværelses gulvet, i svømmehallen, og andre stedet hvor vi går barfodet. Der skal dog være flere faktorer i hak for at smitten overføres. F.eks hvis..

  • Du har sår på foden
  • Du har nedsat immunforsvar.

Nogle prøver for en periode med håndkøbs-middel, og opgiver, da der “ikke rigtig sker noget”. Men fakta er .. Det er en sej kamp at komme fodvorter til livs. Der findes ingen mirakelkure. Men.. som regel plejer en vedvarende behandling med myresyre, som er ingrediensen i de fleste håndkøbs-midler, at virke. Af mærker kan nævnes Vortefri og Vortex.

Vi kan som fodterapeuter kombinere med beskæring af vorten og behandling med myresyre. Et gammel, men nygodkendt middel er desuden lapsil, som er særdeles effektivt. Lapsil kun benyttes af fagpersonale.

Men selv hos din fodterapeut kan et svært vorteangreb tage op til 6 måneder at få bugt med.

Jo tidligere du henvender dig, jo større chance er der for hurtig effektiv behandling.

Hvordan ved jeg at det er fodvorter og ikke en ligtorn, svamp eller andet?

Vorter er som regel 1 til 5 mm høje, og har en blomkålsagtig top. Der er en lille sort prik i center af hver “stilk” Se iøvrigt “Om fodvorter”