Her beskrives typiske fodproblematikker og sygdomme
Nedgroet negl - unguis incarnatus
En meget smertefuld lidelse, som de fleste på et eller andet tidspunkt har oplevet. Kan være medfødt, men skyldes også, og oftest for smalle / for små sko.
Neglen bøjer nedad, og gror ned i kødet. Til tider uden problemer, men hvis neglen begynder at skære hul i huden / overfladen, bliver det et smertefuldt problem.
Når neglen skærer i huden, tror huden at den har fået et fremmedlegeme i sig, og begynder at danne det der hedder granulationsvæv. Granulationsvæv ses som en elepiseformet glat kød “bold”. Vævet kan dannes meget hurtigt (inden for få timer), og består hovedsaligt at blodårer, væv og nerver). Dette gør tilstanden endnu mere smertefuld.
En fodterapeut kan klippe / skære det neglestykke af, som går ned i kødet. En tånegl gror godt 1 mm om måneden, så ofte vil problemet banke på igen et par måneder efter behandling. Man må derfor regne med gentagne behandlinger, måske resten af livet. Hvis neglens bøjning udelukkende skyldes for smalt fodtøj i en kortere periode, vil skift til bredt / fornuftig fodtøj ofte eliminere problemet, men neglens “nye form” kan også skyldes et traume (beskadigelse) i det område (matrix) af neglen, hvos stamcellerne ligger. I så fald vil der desværre ikke være udsigt til at neglen kommer tilbage til “sin gamle form”.
Slutteligt kan der også være en aldersbetinget genetisk “programmerings fejl” med i spillet.
Behandling: Evt klipning af en kile i yderkanten af neglen. Dette fjerne det stykke negl der skærer i huden. Ofte er dette fyldestgørende. Alternativt behandles med bøjle:
Bøjlebehandling
Bøjlebehandling bruges til at holde neglen på plads, hvis den begynder at bue nedad og lave ravage i neglefalsene. (Nedgroet nedg / unguis incarnatus).
Vi udformer en lille metalbøjle, lidt i stil med en tandbøjle, som fæstnes på neglen. Bøjlens lette træk i neglen vil så gennem en længere periode (typisk et år) langsomt tvinge neglen op på plads. Du mærker ikke at du har bøjlen på. En bøjle skal jævnligt justeres efterhånden som neglen gro og “flader ud” for at trækket i neglen bibeholdes.
Læs mere om bøjlebehandling her.
Hård hud (Callositet)
Callositet er død forhornet hud. Det er fra naturens side en naturlig beskyttelse af vores fodsål, så vi kan gå på jord, skarpe sten etc. Det er i sig selv derfor ikke en skidt ting. Problemet opstår, når der kommer for meget, og når kanterne begynder at skabe problemer i huden. Hår hud opstår i øvrigt typisk pga. tryk fra sko, eller skæv belastning af underfoden som følge af fejlstillinger.
Og går du meget, får du også mere hård hud end hvis du ikke går. Således har ældre plejehjemspatienter f.eks typisk ingen hård hud.
I sammenhæng med callositet findes desuden ofte revner i hæl-området
Hælrevner - (hælfissurer)
Fissurer opstår i den hårde hud, efterhånden som den bliver tilpas tyk. Når den hårde hud belastes og bøjes under gang og løb, vil der opstå revner som kan forplante sig ned til den levende hud, som også tvinges til at revne. Derved dannes reelle sår, som i sagen natur er udsat for skidt og snavs, og som ofte bliver meget smertefulde.
Behandling: Fælles for hård hud og revner er, at det simpelt skal skæres væk ned til den normale hud. Det er vigtigt at det skæres eller høvles, da brug af tromlesten, file og andre slibemetoder, ved friktion danner varme, og faktisk danner grobund for endnu mere og endnu hårdere hård hud.
Det er dog også vigtigt ikke at skære FOR langt ned, da huden så vil blive meget øm at gå på, indtil et passende lag ny hård hud er gendannet. (Hverken for lidt eller for meget)
Nogle er genetisk disponeret for ekstrem megen dannelse af hård hud (Hypercallositet). Denne type hård hud kommer vedvarende, også uden at området belastes.
Behandling: Eneste behandling er beskæring meget ofte. Typisk hver 14. dag
Hæl med callositet og hælrevner FØR behandling. Klik på fotoet for at få det forstørret.
Hæl efter skalpel beskæring af død hård hud / callositet. Hælrevner er væk, og patienten er smertefri.
Ligtorn - (Clavus)
Ligtorne er meget komprimeret hård hud på blot et par mm i diameter, der konstant fortykkes og trykkes / “graver” sig dybere og dybere ned i huden. Kommer ofte på trykbelastede områder, men kan forekomme alle steder på underfoden (plantart), samt på andre trykbelastede områder på siden og overdele af foden. Her typisk ved knystområderne og ved knogleledene ved hammertæer.
Behandling: Skæres i stil med hård hud bort. Her er det ekstremt vigtigt at komme “helt i bund” da selv et lille rest-stykke på blot ½ mm. stadig kan gøre ondt.
Ligtorne kan ofte give ulidelige smerter. Disse smerter forsvinder for det meste når vi fjerner ligtornen. Der kan dog suppleres med en aflastning af det ømme område. Dette vil typisk være et blødt materiale, (filt eller kunststof) der skæres til og placeres / fæstnes på området.
Opløst hud (Maceration)
Skyldes den naturlige sved / fugt der kommer mellem tæerne, og som opløser huden. Går man i meget lukkede sko, støvler (specielt gummistøvler) vil udvikling af maceration praktisk talt ikke kunne undgås.
Dette fører meget ofte til svamp, som har ideelle vækstbetingelser i varme fugtige forhold.
Behandling: Vi fjerner den opløste hud. Denne kommer dog lynhurtigt igen. Derfor er egenbehandling det eneste effektive: Sørg naturligvis for at tørre fødderne grundigt efter bad.. Når det er sagt, skal det pointeres at den vægtigste årsag er “indelukkede” fødder:
Benyt fodtøj hvor fødderne kan ånde !
Myte om årsagen til våde fødder - opløst hud - sure tæer !
Når fødderne sveder ..
Vidste du at fødder kan svede op til en kvart deciliter i løbet af en dag!
Hvis vandet ikke kan fordampe, vil dine fødder befinde sig i “en regnskov”.
Flere studier har dokumenteret dette. Se bla. “How much do my sweat in a day” og foot-facts (en “pint” er ca. 568 millilitter.) ½ pint, godt 250 mililiter svarer til et standard vandglas.
Der er i branchen, fodterapi og sundhedsbranchen generelt, desværre en udbredt holdning til at fugtige fødder / opløst hud / svamp skyldes at patienten ikke tørrer sine fødder ordentligt.
Fakta er imidlertid, at hvis man “ikke tørrer sine fødder ordentligt”, vil der typisk sidde et par milliliter vand tilbage svarende til max en kvart teske. Dette spiller derfor en meget lille rolle, i forhold til at vi selv sveder op til en halv deciliter ud om dagen. Mange der døjer med dette problem får derfor fejlagtigt den opfattelse, at “det er deres egen skyld”, og fokus er beklageligvis alt for meget på “manglende håndklædebrug”. Man bliver derfor frustreret hvis man gør en stor indsats, og man stadig har sure tæer, opløst hud og måske fodsvamp.
Selvfølgelig skal man tørre sine fødder grundigt, men..
Problemet ligger imidlertid primært i, at den mængde sved, vi producerer, og som er omkring foden, i strømpen / skoen, ikke kan fordampe. Der hvor der effektivt skal sættes ind, er i form af åndbart fodtøj, sandaler, strømper af naturmaterialer, gå i bare fødder når det er muligt etc.
Illustrationen herunder viser hvor meget sved man kan producere på en aktiv dag. Svedproduktionen kan variere fra 10 milliliter til 250 milliliter, alt efter lige netop din normale svedproduktion og hvor aktiv du er… om du sidder på kontor, går med gummistøvler i grisestalden eller er professionel håndboldspiller. Og mange gange kan der desværre bare ikke rigtig laves om på fodtøjets åndbarhed, men så er årsagen alligevel god at kende, og man har mulighed for at tage sine forholdregler.
Fodterapeut Kim Maarup – Klinik Nova Horsens
Illustration af HVOR meget dine fødder kan svede på aktiv en dag
Svamp - Fod og Neglesvamp: (Onychomycosis)
Vi kan som fodterapeuter have en formodning om at du har negle og hud svamp. Diagnosen skal dog stilles af din læge, som også kan vejlede m.h.t. behandling.
Svamp lever optimalt i fugtige varme forhold (Se maceration).
Svamp kommer fra svampesporer, der er mikroskopisk små. Vi kan sagtens have svampesporer på vores hud, uden det bliver til egentlig svampeangreb. Det der udløser et egentligt svampeangreb er hvis f.eks:
1: Vores huds forsvar er nedsat. Det kan være ved sygdom eller i perioder med stress. Når hudens forsvar er nedsat (hudens trofik er forringet) gennembryder og angriber bakterier og svampesporer lettere hudens yderste lag. Derfor oplever mange at svampe kommer i perioder af ens liv, og igen forsvinder igen i lange perioder.
Eller hvis f.eks..
2: Vores fødder er varme konstant / det meste af dagen
3: Vores fødder er fugtige konstant / det meste af dagen.
.. Svamp i udbrud sker ved typisk en kombination af ovenstående.
Det er vigtigt at behandle svamp i udbrud hurtigst muligt. Så er det forholdsvist let, og kan faktisk klares med een behandling (Lamisil once). Lader man svampen brede sig så den også går i neglen, og ned under denne, kan det være en længere omgang. Det er vigtigt at du bliver diagnosticeret af din læge, som også kan fortælle om behandlings-mulighederne.
NB.- Når man har behandlet foden for svamp, er det MEGET vigtigt, også at udrydde svampesporer i sko og strømper. Vask strømper ved minimum 60 grader. Sko der kan tåle det, lige så. Ellers skal sko sprøjtes under behandlingsforløb, en gang om ugen i snuden, med fodsvampemiddel, f.eks Evterpa, eller alternativt Rodalon spray.
Hvis disse tiltag ikke foretages, vil svampesporerne i dit fodtøj vedvarende sætte sig i din hud / negle igen, og det hele er spildt.
Det er desværre noget mange glemmer at vejlede om.
Behandling kan, jævnfør lægehenvisning, være et håndkøbs svampemiddel som f.eks Lamisil salve, eller Evterpa svampemiddel som er let at spraye på. Du kan dog også selv konsultere apoteket, som også er eksperter på området.
I meget alvorlige tilfælde, kan lægen ordinere medicinel pillekur mod svamp. Det er dog et meget voldsomt og barsk virkende middel, som kan påvirke nyrer og lever. Det må kun tages under lægeopsyn / opfølgning.
Det tilrådes at starte med at gøre hvad der kan gøres med håndkøbsmidler og behandling hos fodterapeut.
Fod-Vorter - (verruca plantaris)
Fodvorter skyldes en virus. Det kan være særdeles vanskeligt at komme fodvorter til livs, og det kræver ofte en kombination af flere metoder at fjerne et slemt vorte-angreb.
Vorter kendes meget let ved, at der vil kunne ses mange små sorte prikker, der minder om skægstubbe.
Det, der ses, er de små blodårer, alveoler, hvori virussen “lever”. Samtidig er der typisk hård hud ovenpå / mixes sammen med vorte-udbruddet. Netop den hårde hud er som regel årsag til at man i det hele taget kan få et vorte-angreb. En sund og intakt hud er uigennemtrængelig for vorte-virusen, men hvis der er kommet revner i huden, f.eks pga. hård hud (callositet), er det en åben dør for virus / bakterieangreb.
Andre steder på kroppen har vorter det med at gå i sig selv efter et par år. Det er desværre ikke altid tilfældet med fodvorter, som kan brede sig til at dække store dele af foden.
Det er derfor meget vigtigt at komme i gang med en behandling hurtigst muligt
Om fodvorter og behandling:
Se mere på linket her
